Åbningstider Mandag-Fredag 8.30 - 17.30 ..... Lørdag 10.00 - 13.00

Winther
Cargoo

kr. 37.999,00

UDSTYR

FULD UDSTYR

Den fleksible ladcykel Cargoo Promovec fra det danske cykelmærke Winther, er en af de mest fleksible ladcykler inden for ladcykel genren. Det er ladcyklen til dig og familien, som ønsker at skabe helt nye muligheder og udsigter til jeres fremtidige transport, pendling og oplevelser på cykelstien. Ønsker du at komme effektivt fra A til B samtidig med at du får mere kvalitetstid med børnene, kunne denne ladcykel være noget for dig. Kabinens konstruktion er gennemtænkt ned til mindste detalje og er udformet med høj kaleche, som sikrer dig den mest fleksible ladcykel med plads til det hele. I en Cargoo er der mange muligheder og der kan bl.a. tilkøbes forskellige sædeløsninger, så du får den løsning, der passer til netop dig. Som standard fås Cargoo med 2 sæder der sidder bagtil, men det er også muligt at tilkøbe et enkelt sæde og/eller et babysæde. Det er muligt at have op til 4 standardsæder i kabinen ad gangen. Kalechen er i lækkert skandinavisk design og fås som standard i heldækkende i farven sort. Denne køreklare udgave af Cargoo Promovec, er udstyret med særligt håndplukkede komponenter fra de eksklusive hylder. Dette indbefatter 8 udvendige gear, punkterhæmmende dæk, hydrauliske skivebremser som virker i al vind og vejr samt en kraftfuld 250W/36V baghjulsmotor fra Promovec som nogle af højdepunkterne. Plads til børn og andet Overvejer du at købe en ladcykel, er det typisk også fordi du har planer om at fragte noget eller nogen i denne. Og selvom meget kan lade sig gøre med lidt hjælp fra en børnetrailer eller en barnestol, kan det sjældent hamle op med pladsen og fleksibiliteten i en ladcykel. Cargoo er fleksibel ift. stellets farvekombinationer og findes både i sort, rød, blå, hvid og sølv. Kalechen findes heldækkende i sort, rød og blå. Som standard fås den med sort heldækkende kaleche og med sort stel, men ønsker du en anden farve, skal du blot kontakte din nærmeste Fri BikeShop, så bestiller de den hjem til dig. Navnet ’Cargoo’ kommer af ordet ’Cargo’, som betyder transport. Kabinen på en Cargoo er derfor designet med særligt fokus på dine børns sikkerhed og tryghed under transporten. Med kabinens længde på 86 cm. og bredde på 70 cm. er der plads til både børn og indkøb. Det giver god plads til 2 børn, med en højde på op til cirka 135 cm. Du kan samtidig tilpasse kabinens indretning alt efter dit behov. Samtidig er den udstyret med en stigbøjle foran, som gør det let for selv de mindste at kravle om bord. Det har en stor betydning, da du sparer dig selv for mange uhensigtsmæssige løft. Som standard får du 5-punkt seler, som gør turen ekstra sikker. Kabinen er ekstra nem at rengøre, da den består af langtidsholdbart, stødabsorberende ABS-plast, som derudover gør den slagfast og robust. Med dette solide design, er ladcyklen blevet godkendt til at kunne køre med op til 100 kg. last udover førerens egen vægt. Ønsker du at dekorere din nye ladcykel og sætte dit eget præg på den, er der også mulighed for dette. Det er nemt at sætte egne logoer eller andre klistermærker på, så din ladcykel bliver nem at genkende i bybilledet.